"De byggede muren for at forhindre folk i at rejse væk.
Og nu river de den ned for at folk skal blive!"
- Ronald Reagan
Murens fald
Mange tusinde østtyskere fik i sommeren 1989 tilladelse til at rejse ind i Ungarn og Østrig. Den 13. august lukkede den Vesttyske ambassade i Budapest. På få dage flygtede 600 østtyskere denne vej. I september flygtede 13.000 østtyskere fra DDR sammen vej. I oktober flygtede endnu flere og mange unge tog til stationen i Dresen for at hylde flygtningene. I samme måned var der store demonstrationer i hele Østtyskland og folket råbte "Wir wollen aus".
Det var blot nogle af de problemer DDR stod overfor og da Erich Honecker generalsekretær, statsrådsformand og formand for DDR's nationale forsvarsråd trådte af posten og Egon Krenz overtog, blev folket meget utilfredse. Den 23. oktober gik 300.000 borger på gade for at demonstrere og krævede Krenz' afgang. Den 9. november kaldte Krenz politibureauet sammen og det besluttedes at tillade de østtyske borgere at krydse grænsen mellem Øst- og Vesttyskland og dermed hændte murens fald.
Murens fald kom som en overraskelse for alle men også en kæmpe glæde. Folket var ellevilde. De klatrede op på muren og fejrede genforeningen af Tyskland.